Mange mennesker tror, at nutidens jøder er de israelitiske efterkommere af Abraham, Isak og Jakob, og at de repræsenterer alle de tolv stammer fra nationen Israel. Som det er blevet påvist, er den anden halvdel af denne påstand upræcis, fordi at Bibelen aldrig nogen sinde identificerer judæere med alle Israels tolv stammer.

Ifølge mange jødiske autoriteter er den første halvdel af denne påstand – at størstedelen af nutidens jøder repræsenterer alle eller nogle israelitter – også usand. The Jewish Almanac erklærer kortfattet en anden kendsgerning, der vil overraske de fleste mennesker: ”Strengt talt, så er det ukorrekt at kalde en israelit fra oldtiden for en ’jøde’, eller at kalde en nutidig jøde for en ’israelit’ eller en ’hebræer’.” ( Identity Crisis, fra The Jewish Almanac; redigeret af Richard Siegel og Carl Rheins, 1980.)

I 1960’erne var Nathan M. Pollock professor i jødisk middelalder-historie ved Tel Aviv Universitet. I San Diego Union, den 28. august, 1966, bemærkede Leo Heiman omkring professor Pollocks forskning, der støttede The Jewish Alamanac’s slående indrømmelse: ”Han har helliget 40 af sine 64 år til forsøget på at bevise, at seks ud af 10 israelere og ni ud af 10 jøder på den vestlige halvkugle ikke er virkelige jøder [genetiske judæere], men er efterkommerne af de grumme khozar-stammer, der gennemstrejfede det sydlige Ruslands stepper for mange århundreder siden. Af ganske åbenlyse årsager er de israelske myndigheder på ingen måde ivrige efter at give det officielle godkendelsesstempel til Pollocks teorier. ’Så vidt vi ved, kan han have 100 procent ret,’ sagde en højtstående regeringsembedsmand. ’Faktisk er han ikke den første til at opdage forbindelsen mellem jøder og khozarer. Mange berømte lærde, jøder som ikke-jøder, understregede disse forbindelser i deres berømte historiske forskningsværker.’” (Leo Heiman: The Jews That Maybe Aren’t, fra San Diego Union, 28. august, 1966.)

Bemærk, at forbindelsen mellem jøderne og khozarerne blev anerkendt af en højtstående israelsk regeringsembedsmand. Den samme embedsmand understregede, at ”mange berømte lærde, jøder som ikke-jøder, understregede disse forbindelser i deres berømte historiske forskningsværker.” Disse berømte lærde omfatter Bernard Lazare, Robert Quillan, James Yaffe, Paul Meyer, forfatterne af The Jewish Encyclopedia, The Universal Jewish Encyclopedia, The Encyclopedia Judaica, The New Standard Jewish Encyclopedia, The New Encyclopedia Britannica og mange andre lærde og referenceværker.

Det følgende er dele af et brev skrevet af den jødiske forfatter Benjamin H. Freedman til New York National Economic Council, Inc., og blev udgivet i deres Council Letter No. 177, 15. oktober, 1947. Selv om Freedman faktisk talte om zionismens udnyttelser, gik han også i dybden med den kendsgerning, at de fleste af nutidens jøder ikke efter efterkommere af Jakob Israel: ”Almindelig uvidenhed omkring … politisk zionisme er hinsides beregning. De fleste amerikanske kristne har en tåget idé om den forestilling, at jøderne kræver Palæstina, fordi det var det ’forjættede land’, hvori de levede i en periode af et par århundreder, der afsluttedes omkring 2.000 år siden. Og tanken om, at et folk vender tilbage til sit ’hjemland’ synes følelsesmæssig tilfredsstillende og god. Men de fleste amerikanere ved ikke dette: Politisk zionisme er næsten udelukkende en bevægelse blandt Europas jøder. Men disse østeuropæiske jøder har hverken en racemæssig eller en historisk forbindelse med Palæstina. Deres forfædre var ikke beboerne af det ’forjættede land’. De er de direkte efterkommere af folket fra Khazar-riget [alternativ stavemåde for ’khozar’], der eksisterede indtil det 12. århundrede. Khazarerne var et ikke-semitisk … mongolsk stammefolk … Omkring det 7. århundrede e.Kr. antog khazarernes konge jødedommen som statsreligionen, og størstedelen af indbyggerne sluttede sig til ham i deres nye ed. Før den dato var der ikke en ting som en khazar, der var en jøde [judæer]. Hverken dengang eller siden hen har der været noget som en khazar, hvis forfædre var kommet fra det hellige land… disse østeuropæiske, jiddisk-talende jøder, der udgør zionist-gruppen i sin helhed, har hverken en geografisk, historisk eller etnisk forbindelse hverken med jøderne fra Det Gamle Testamente eller det land i dag kendt som Palæstina.” (Benjamin H. Freedman: Economic Council Letters, No 177 (October 15, 1947), citeret i Destiny Magazine, 28. januar, 1948.)

H.G. Wells nåede, i sin Outline of History, til samme konklusion omkring nutidens jøder: ”Størstedelen af jødefolket var aldrig i Judæa, og er aldrig kommet ud af Judæa.” (Herbert George Wells: The Outline of History, 1923.)

I The Master Bible’s ”arkæologiske supplement” citerede George Robinson den afdøde Henry Morgenthaus selvbiografi, All in a Life Time, som erklærer, at ”zionisme er den mest forbløffende vildfarelse i jødisk historie.” Robinson erklærede, at zionisterne ikke er judæere: ”Zionisterne er ikke jøder som en race. De er nærmere efterkommerne af en horde af hedninger, der pressede sig ind i Rusland i vort æras første århundrede, og i sin tid blev proselytter til jødedommen. I år 692 e.Kr. dannede de Khazar-riget. I 955 e.Kr. erobrede Rusland dem. De er hverken jøder som race, og de er ej heller ægte jøder religiøst set. De udgiver sig for at være jøder, og hævder, at de er efterkommerne af Israel, og derfor har en ret til Palæstina som deres nationale hjemland, men de er falske i deres krav og irreligiøse i deres levemåde.”

De nævnte citater er dokumenterede som historisk præcise i den slående bog The Thirteenth Tribe, skrevet af den velkendte jødiske forfatter, Arthur Koestler. Denne bog opsummeres i følgende udtalelse: ”I dette sidste kapitel har jeg forsøgt at vise, at beviserne fra antropologien stemmer med historien, der modsiger den almindelige tro på en [moderne] jødisk race nedstammet fra en bibelsk [israelitisk] stamme.” (Arthur Koestler: The Thirteenth Tribe, 1976.)

I sin bog What Is A Jew? vidnede rabbi Morris Kertzer om, at mange af oldtidens jødiske rabbinere var ikke-israelitiske hedninger: ”Adskillige af oldtidens rabbinere, faktisk nogle af dem der skabte Talmud, sporede deres afstamning til [ikke-israelitiske] hedninger [’Gentiles’, d.v.s. ’ikke-jøder’], der var konverteret til jødedommen.” ( Rabbi Morris Kertzer: What Is A Jew?, 1960.)

Som et resultat ville efterkommerne af de oldtidens rabbinere også være ikke-israelitiske hedninger. For seriøse studerende af Bibelen burde intet af dette komme som en overraskelse. Yeshua [O.a.: Hebraisk for det græske Jesus.] advarede om bedragere, der i falskhed hævdede at være israelitter: ”Jeg kender din trængsel og din fattigdom – men rig er du! – og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge.” (Åbenbaringen 2:9) ”Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig.” (Åbenbaringen 3:9)

M.a.o. var og er der bedragere, der hævder at være efterkommere af Jakob Israel fra Judas hus. Efter at have citeret det nævnte vers fra Skriften i The Life of an American Jew in Racist, Marxist Israel, pointerede den jødiske forfatter, Jack Bernstein, at det var nutidens jøder, som ”… var det folk, som Gud refererede til” i Åbenbaringen 3:9. (Jack Bernstein, som fortalt til Len Martin: The Life of an American Jew in Racist, Marxist Israel, 1991.)

Arthur Koestler var ikke i stand til at spore størstedelen af nutidens jødiske folk til Jakob Israel. Men det lykkedes ham at spore deres khazar-afstamning til ikke-israelitter: ”… genetisk er de tættere beslægtede med hunnerne, uigurerne og magyar-stammerne end med Abrahams, Isak og Jakobs afkom. Skulle dette være tilfældet, ville betegnelsen ’anti-semitisme’ være uden mening. … Khazarerne og deres konge er alle jøder [ved omvendelse til jødedommen] … Nogle er af den mening, at Gog og Magog er khazarerne. …Joseph [en af khazar-kongerne] fortsætter så med at fremlægge sit folks stamtræ. Selv om han er en drabelig jødisk nationalist, stolt af at vifte med ’Judas scepter’, kan han ikke kræve semitisk afstamning fra deres side, og han gør det heller ikke. … Ifølge artiklen ’Statistics’ i ’The Jewish Encyclopedia’, var den samlede jødiske befolkning i hele verden i det sekstende århundrede omkring én million. Dette synes at indikere … at i middelalderen var størstedelen af dem, der bekendte sig til den jødiske tro, khazarer.”

Nutidens efterkommere af gårsdagens khazarer kan ikke være israelitter. Endnu mere vedkommende sagen er, at khazarerne har de bibelske og åndelige kendetegn for Esau Edoms efterkommere. (Se f.eks.: Charles A. Weisman: Who is Esau-Edom?, 1991.) Nogle historikere hævder, at de turkiske stammer, fra hvem khazarerne nedstammer, kan spores tilbage til Teman, Esaus barnebarn. The Jewish Encyclopedia beretter om en khazar-legende, der oprindeligt placerer nogle af deres stamfædre nær Edoms land: ”Hasdai ibn Shaprut, der var udenrigsminister til Abd al-Rahjan, sultan af Cordova, skrev i sit brev til kong Joseph af chazarerne, omkring 960 [e.Kr.] … om overleveringer, ifølge hvilke chazarerne engang boede nær Seir (Serer) bjergene.” ( Chazars, fra The Jewish Encyclopedia, 1905.

Seir-bjerget og det omkringliggende område var edomitternes hjemland: ”Jakob sendte nogle folk i forvejen til sin bror Esau i landet Se’ir, Edoms land.” (1. Mose 32:4) ”Esau bosatte sig da i Se’irs bjerge; Esau er den samme som Edom.” (1. Mose 36:8)

På Esters tid, omtrent 475 f.Kr., er det sikkert, at slægtninge til Haman og andre edomitter, der var en del af den persiske befolkning, blev kendt som judæere ved at konvertere til deres religion: ”Og i hver enkelt provins og i hver enkelt by, hvor kongens lov og ord var nået frem, blev der glæde og fryd blandt jøderne, gilde og fest. Og mange af landets[ikke-israelitiske] folk gik over til jødedommen, for de var grebet af rædsel for jøderne.” (Ester 8:17) [O.a.: Eller fra den autoriserede 1874-oversættelse: ”… og mange af Folkene i Landet blev Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.”]

Ifølge de tre jødiske encyclopædier og Flavius Josefus blev hele den edomitiske nation tvunget til at konvertere til jødedom, og blev kendt om judæere på ypperstepræsten Johannes Hyrkans (Makkabæus) tid: ”… i Johannes Hyrkanus’ dage (i slutningen af det andet århundrede f.v.t.) …. Blev edomitterne en del af det jødiske folk.” (Edom, fra Encyclopedia Judaica, 1971.) ”De blev så inkorporeret i den jødiske nation…” Cecil Roth og Geoffrey Wigoden, Edom, Idumea, fra The Jewish Encyclopedia, 1904.)”… fra da af udgjorde de en del af det jødiske folk, idet at Herodes [Judæas konge] var en af deres efterkommere.” (Edom (Idumea), fra The New Standard Jewish Encyclopedia, 1977.) ”… de underkastede sig anvendelsen af omskæring, og resten af de jødiske levemåder; på hvilken tid … og herefter var de ganske enkelt kendt intet andet end jøder.” (Flavius Josefus: The Antiquities of the Jews, 13:9:1.)

Ved deres egen vidnesbyrd er langt størstedelen af nutidens jøder ikke racemæssige israelitter, eller overhovedet judæere. Historien afslører, at de fleste af nutidens jøder er khazarer og edomitter, p.g.a. tvangskonvertering i det syvende og ottende århundrede e.Kr. Den edomitiske forbindelse med nutidens jøder en vigtig del af puslespillet, som vi vil komme nærmere ind på i kapitel 10.

Original-titel: The Cast of Characters: Today’s Jews (kapitel 3 fra bogen The Mystery of the Gentiles (Februar 2005)). Ted R. Weiland er præst ved Mission to Israel i Nebraska, evangelist, forfatter til en række bøger, og en eftersøgt debattør.