“Her er et paradoks, et paradoks, et ganske snildt paradoks: en
antropologisk kendsgerning, mange kristne har muligvis mere
hebraisk-israelitisk blod i deres årer end de fleste af deres jødiske
naboer.”1 (Citat: Alfred M. Lilienthal)
Kunne der muligvis være nogen sandhed i dette? Hvis det var
tilfældet, ville det betyde, at størstedelen af kristenheden, og resten
af samfundet, har fejl-identificeret det vigtigste folk i Bibelens
beretning. Hvis Israel er blevet fejl-identificeret dér, er der ingen
tvivl om, at virkelig store fejl i doktrinære fortolkninger og
anvendelser af bibelsk profeti er blevet gjort!
Der er en bred vifte af historier omkring israelitterne og deres
moderne identitet. Det er ikke denne traktats hensigt at berette om
endnu en af de historier. Den vil i stedet tilvejebringe dig resten af historien, den
sande historie omkring Israels moderne identitet, dén fundet i
Skrifterne og bekræftet af arkæologien og historien – en historie
sædvanligvis ikke fortalt af de fleste prædikanter.
Det åndelige Israel
En stor del af kristenheden bliver lært, at Gud ikke længere har en plan for det fysiske Israel under den nye pagt, og at Han nu kun arbejder med et åndeligt Israel. F.eks. hævdede dr. Ed Moore, i januar/februar 1991-udgaven af The Last Trump, at: ”Således kan vi begynde at se, at Abrahams børn [i dag under den nye pagt] intet har at gøre med race.”2
I sin bog Clouds Over America konkluderer Leonard C. Lee: ”Efter som Gud har forkastet israelitterne som en nation, kan vi begynde at kigge efter opfyldelsen af Hans formål alene i [et] åndeligt Israel …De [fysiske] israelitter er nu forsvundet fra arenaen…”3
Dybest set påstår disse mennesker, og andre med dem, at Gud har en ny pagtsplan for det fysiske Israel. Og dog skriver den inspirerede skribent af Hebræerne, i direkte modstrid med disse udtalelser: ”Der skal komme dage, siger Herren [Jahve4], da jeg opretter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus …”(Hebræerne 8:8)
Mens at nogle mennesker forsøger at åndeliggøre denne del af
Skriften for at tilpasse det deres allerede modelerede idéer, eller for
at få det til at harmonere med deres trossamfunds lærdomme, så kan
israelitterne ikke åndeliggøres i dette vers, og det af tre grunde:
- For det første vil sammenhængen ikke tillade det. Selve
det næste vers dikterer, om israelitterne, omtalt i vers otte, skal
anses for at være fysiske eller åndelige: ”… en pagt, der ikke er som den [mosaiske], jeg sluttede med deres[Israels hus’ og Judas hus’] fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. …” (Hebræerne
8:9) Det folk, beskrevet i dette afsnit, med hvem den nye pagt bliver
indgået, er tydeligvis de fysiske efterkommere af det fysiske folk, som Moses førte ud af Egypten.
-
Den anden grund til, at Israel ikke kan åndeliggøres, illustreres ved
det gammel-testamentlige afsnit, fra hvilket Hebræerne 8:8-12 er
citeret. Forfatteren af Hebræerne citerer profeten Jeremias, og
Jeremias fortsætter med følgende: ”Dette siger Herren [Jahve],
han som satte solen til at lyse om dagen og bestemte månen og
stjernerne til at lyse om natten ... Kun hvis disse mine bestemmelser
kunne brydes, siger Herren [Jahve], ville Israels slægt ikke længere bestå som mit folk. Dette siger Herren [Jahve]:
Kun hvis himlen deroppe kunne måles og jordens grundvolde dernede kunne
udforskes, ville jeg forkaste hele Israels slægt for alt det, de har
gjort, siger Herren [Jahve].” (Jeremias 31:35-37)
Efter som solen, månens og stjernernes lys stadig lyser, og efter som
himlen stadig ikke er blevet målt, og efter som jordens grundvolde
stadig udforskes, så er det ganske tydeligt, at Gud stadig arbejder med
de fysiske efterkommere af Abraham, Isak og Jakob. Hvis ikke, så har
Gud løjet.
-
Den tredje grund til, at israelitterne fra Hebræerne 8:8 ikke kan
åndeliggøres, er fordi et andet vidne findes i Romerne, hvor apostlen
Paulus erklærer: ”Jeg ville ønske, at jeg selv var
forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og
landsmænd. De er jo israelitter, de har … pagterne …” (Romerne 9:3-4)
Ikke kun erklærer de forudgående tre vers specifikt, at Gud indgik Sin nye pagt med israelitter,
men der er mange andre ny-testamentlige afsnit, der afslører, at Gud
fortsat arbejder med den fysiske nation Israel selv til den dag i dag.5
Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, om Gud, under den nye pagt, har
en plan for det fysiske Israel (i det mindste med resten, der har, og
bliver, genløst ved Yeshua6
Kristi forsonende offer). Hvis dette er tilfældet, påkræves det af
kristenheden at identificere de sande efterkommere af Abraham, Isak og
Jakob korrekt.
Nutidens jøder
Næsten hele kristenheden læres, at nutidens ”jøder” repræsenterer
Israel. Og hvor mange af de selv samme mennesker er mon dog blevet
lært, at Bibelen advarer os mod israelitiske bedragere? Netop, ikke-israelitter, der fejlagtigt påstår at være israelitter: ”Jeg kender …. at du spottes af dem, der påstår at være jøder [d.v.s. judæere, altså israelitter] og ikke er det, men er Satans synagoge.” (Åbenbaringen 2:9)
Hvor mange kristne er i øvrigt blevet fortalt, at der faktisk er et
folk, der indrømmer at være disse bedragere? F.eks. begynder The 1980 Jewish Almanac’s første kapitel, med titlen Identity Crisis, med følgende indrømmelse: ”Strengt
talt, så er det ukorrekt at kalde en oldtids-israelit for en ’jøde’,
eller at kalde en nutidig jøde for en ’israelit’ eller en ’hebræer’.”7
Denne kendsgerning bekræftes af adskillige andre jødiske kilder og individuelle jøder.8 Dr. Oscar Levy gik så langt som at udtale: ”Og er de [nutidens jøder] ikke opfinderne af myten om det udvalgte folk?”9
Hvorfor er kristenheden og den amerikanske offentlighed ikke blevet
fortalt, at mere end 90 procent af det folk kendt som ”jøder”, ikke
er efterkommere af Abraham, Isak og Jakob? Historien afslører, at de
faktisk er efterkommerne af de grumme, turkisk-mongolske
khazar-stammer, der vandrede på det sydlige Ruslands stepper, og antog
religionen jødedom mellem det 7. og det 9. århundrede. I dag er
khazarerne kendt som ”jøder”, ikke p.g.a. race, men p.g.a. religion.10
Som nævnt, så erklærer Bibelen, at der ville være israelitiske
bedragere. Disse bedragere har uforsætligt eller med overlæg
identificeret sig selv ved deres egne skrifter. Hvis ”de” derfor ikke
er det sande Israel, så må nogle andre være det!
Det sande Israel
Gud gav indikationer fra Skriften til at identificere Israel fra
oldtiden. Der er ingen debat omkring, hvorvidt oldtidens Israel
opfyldte de fleste af disse kendetegn og var identificeret ved dem. Men
endnu mere ophidsende er den kendsgerning, at netop de samme kendetegn
hjælper os til at identificere Israel i dag! Nedenfor nævnes femten
nationale, geografiske og Skriftlige kendetegn, der ganske sikkert kan
identificere Israel. Spørg dig selv, hvilket nutidigt folk
identificerer de?
5 nationale aspekter
- Israel skulle blive et stort og mægtigt folk (1. Mose 12:1-3)
- Israel skulle blive vældig talrige (1. Mose 22:17)
- Israel skulle danne en mængde folkeslag (1. Mose 17:4-6)
- Israel skulle herske over andre folk (5. Mose 15:6)
- Israel skulle være en velsignelse for alle folk (1. Mose 22:18)
5 geografiske aspekter
- Israel skulle have et nyt hjem; andet end Kana’ans land (2. Samuel 7:10)
- Israels nye land skulle befolkes af folk samlet fra mange folkeslag (Ezekiel 38:8)
- Israel skulle have et land med byer uden bymure, slå og port (Ezekiel 38:11)
- Israel skulle have et land med stor landbrugsrigdom (5. Mose 28:8-11)
- Israels nye land blev beskrevet som ”de helliges lejr” (Åbenbaringen 20:7-9)
5 åndelige aspekter
- Israel skulle have en ny religion og blive frelst af Jahve (Jeremias 31:7, 31-37)
- Israel skulle bære evangeliet til hele verden (Esajas 49:3-6)
- Israel skulle være det eneste folk, som var blevet givet Guds Lov (Salme 147:19, 20)
- Israel skulle for størstedelens vedkommende være blind overfor sin identitet (Esajas 42:16-19)
- Israel skulle kaldes ved et nyt navn (Esajas 62:1, 2)
Hvis Israel eksisterer i dag, som hun må, så er der kun ét folk,
ved hvilket alle disse identificerende kendetegn passer – og de passer
så sandelig ikke på de nutidige ”jøder”. De passer imidlertid perfekt
på de angel-saksiske, keltiske, germanske, skandinaviske og beslægtede
folk; den mængde af nationer, der blev til en stor nation, med et nyt
hjem, en ny religion, og som har velsignet verden med evangeliet om
Yeshua og talrige andre velsignelser.
Alfred Lilienthal (en jøde) forstod så sandelig, hvad de fleste
kelto-saksere ikke gør: Mange kristne har mere hebarisk-israelitisk
blod i deres årer, end de fleste af deres jødiske naboer har.
Konklusion
Profeten Esajas talte om en tid ude i fremtiden, hvor ӯjnene
på dem, der kan se, skal ikke lukkes til, ørerne på dem, der kan høre,
skal lytte; de uroliges hjerte skal fatte og forstå, de stammendes
tunge skal tale flydende og klart.” (Esajas 32:3-4) Det
er denne korte traktats formål at assistere i opfyldelsen af Esajas’
profeti m.h.t. det sande Israels identitet. Vi har meget kort påvist og
givet bevis for de følgende tre kendsgerninger:
- Gud har en ny pagtsplan med nutidens fysiske Israel.
- Nutidens ”jøder” er ikke israelitter, men i stedet bedragere.
- De keltisk-saksiske folk er israelitter, de sande efterkommere af Abraham, Isak og Jakob.
Du har nu resten af historien, den sande historie om Israels
nutidige identitet; det er op til dig, hvad du vil gøre med den. Det er
vor bøn, at Esajas’ profeti må blive opfyldt i dig, og at du vil gøre
din del for at vække andre israelitter for deres identitet, og for
deres ansvar over for Gud som Hans folk.
Original-titel: Could You Be An Israelite And Not Know It?
Mission to Israel
P.O. Box 248
Scottsbluff
NE 69363
U.S.A.
1 Alfred M. Lilienthal, Jr.: What Price Israel(Chicago: Henry Regnery Company, 1953), s. 223.
2 Dr. Ed Moore: The Last Trump (januar/februar, 1991), s. 7.
3 Leonard C. Lee: Clouds Over America(Washington: Review and Herald Publishing Association, 1948), s. 71.
4 Hvor
Tetragrammatonnet forkert er blevet erstattet med ordene ”Herren” eller
”Gud” enten i Det Gamle eller Det Nye Testamente, er disse afsnit
blevet rettet på ved at indsætte navnet ”Jahve”, som det skulle være
blevet gjort af oversætterne.
5
Matthæus 1:21; 2:6; 10:6; 15:24; Lukas 1:16, 33, 54-55, 68, 72-73, 77;
19:9, 10; 22:30; Apostlenes Gerninger 1:6; 5:31; 13:23, 24; Romerne
4:1; 11:1, 2; Jakob 1:1; Åbenbaringen 7:3-8; 21:10-12; o.s.v.
6 Yeshua
er den engelske translitterering af Frelserens hebraiske navn. For en
nærmere forklaring omkring anvendelsen af Guds hellige navne, kan The Third Commandment læses på www.missiontoisrael.org/3rdcom-pt1/html, eller Thou shalt not take the name of Yahweh thy God in vain af Ted R. Weiland kan bestilles fra Mission to Israel (adresse bagerst) for en donation på f.eks. $9.
7 The Jewish Almanac, redigeret af Richard Siegel og Carl Rheins (New York: Bantam Books, 1980), s. 3.
8 The Jewish Encyclopedia (1905); The Standard Jewish Encyclopedia (1966);
Nathan M. Pollock, professor i jødisk middelalderhistorie ved Tel Aviv
Universitet; Barnard Lazare; Robert Quillan; dr. Benjamin Freedman;
Arthur Koestler; James Yaffe; Paul Meyer; og mange andre.
9 Dr. Oscar Levy, forordet til The World Significance of the Russian Revolution, George Pitt Rivers (Oxford, England: Basil Blackwell, 1920), s. vi.
10 Arthur Koestler: The Thirteenth Tribe ( New York: Random House, Inc., 1976).
Home
Artikler Links